05 mar 2021

Allergi .

Kære patienter.

Gode råd til dig der har høfeber:

  • Start med din allergimedicin 2-4 uger inden sæsonen starter. På den måde kan du komme symptomerne i forkøbet og ofte undgå at blive slemt ramt
  • Tør ikke tøjet udenfor, specielt ikke sengetøj i pollensæsonen
  • Skyl håret (og evt kroppen) når du kommer indenfor/inden sengetid – på den måde kan du fjerne meget pollen som ellers samler sig især i håret
  • Vask pudebetræk hyppigt
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften – her er pollentallene lavest og duggen gør at pollen ikke hvirvles så meget rundt
  • Undgå græsslåning og gå indenfor når andre slår græs
  • Benyt solbriller/cykelbriller hvis øjengener
  • Hav pollenfilter i bilen eller sæt ventilationsanlægget på recirkulation ved hyppig bilkørsel
  • Vær opmærksom på eventuelle krydsallergier – det er ikke farligt men det kan forværre de allergiske gener

Du kan læse meget mere om høfeber og allergi på https://www.sundhed.dk og på https://www.astma-allergi.dk

Her finder du også pollenkalenderen samt dagens pollental.

 

Ring til os for råd og vejledning.

 

Venlig hilsen

Lægerne ved Lillebælt